Kærer læser

Jeg sidder i min venindes seng og skriver dette ned med hond. Hun tegner, jeg skriver. Der er sat musik på, og på trods at her er stille, så er vi sammen.
Min hond begynder allerede at gøre ondt, jeg stavede ”hond” forkert og hved ikke (fuck, ved har intet h!) hvordan det skal staves, og om der er andre fejl, ingen retstaver til rådighed, og det bliveret pokkers bøvl om lidt når jeg finder ud af at der skal laves om på sætningsrækkefølgen.
Men mine øjne gør ikke ondt, jeg føler mig ikke slap og ”WOW”, hvor er min veninde egentligt smuk.
Jeg gav min computer til min lærer i morges. I en uge må jeg fordybe mig på papir og hej, måske vil jeg kunne skrive en A4 side uden pause.
Det er ikke kun mig der har givet slip på vores cuper space. Omkring 50% har givet slip på computer eller mobil.
Pludselig er folk tilstede i et rum.
Pludselig er noget putning et fantastisk tidsfordriv.
Og jeg kan føle at jeg sover godt i nat. I seng kl. 22:15 og så løber jeg turen i morgen på 15 minutter.
Jeg plejer faktisk aldrig at skrive disse blogindlæg fordi jeg får det adrig gjort. Jeg har almindeigvis travlt med at se noget drama på youtube.
Men nu er der pludselig 3 timer inden sengen er parat til at omfavne mig. Jeg har også tænkt at øve replikker efter dette (tror snart jeg slutter af – ellers er min hond (hvordan fanden staves det? Jeg har ikke engang en ordbog)) for øm i morgen.
Jeg tror at jeg vil finde mig en ordbog nu, hvis vi da har en. Må nok kigge på Amazon, nej vent…
Nå, så må jeg vist ud af døren i morgen. Måske finder jeg enda en hjort, dem er lidt svære at finde på denne skole. Hverken på værelse 19 eller i opholdsstuen.
Farvel igen, vil findeen ispose til min hond (Fuck mig, er det med å eller o?)
Fucking Færing…

- Katrin Joensen-næs

Januar, en travl måned for Vostrup

Her i januar er der nogle ting, som vi har været og er meget betaget af.
Først og fremmest havde vi efterskolernes aften torsdag d. 14. januar. Vi havde nogle ”timer” lagt ind under det hele, så I alle kunne få et indtryk af det at være en vostruper.  Jeg havde ingen rundvisning, og så næsten ikke folk selvom de stod og kiggede på, fordi vi var en del der øvede på hold 1 holdforestilling, som bliver vist d. 10.-11. februar. Men alle siger det var en kæmpe succes, så jeg er glad.

Vi havde besøg fra talent akademiet fra Holstebro. Den præcise dato er jeg ikke sikker på, men jeg mener det var i mandags. De kom for at snakke om skolen generelt, men hovedsageligt deres Musical & Teater linje og deres musik linje.

Tirsdag d. 19. januar havde vi besøg af VGEs 2 musikhold. De kom og spiste aftensmad sammen med os, og derefter gik vi alle sammen over i teatersalen for at have en udvidet cafeaften. Først spillede de nogle fantastiske numre og efter kaffen spillede nogle af vores elever. Både musik- og teaterfolk spillede og sang nogle flotte numre.

Ikke kun kan vi se tilbage på de her to eksempler, af ting der er sket på Vostrup. En meget vigtig ting er nemlig lige her i januar. Som elev på Vostrup er vi alle klar over hvad det betyder, januar, 5 måneder er gået. Vi er halvvejs igennem skoleåret. Og selvom der ikke er en eneste på skolen som har lyst til at stoppe, så hænger vi ikke med næbet. Vi er til gengæld blevet meget bedre til at dyrke fællesskabet. Bare her til morgen var den sædvanlige rute til morgenmotion byttet ud med dyneræs i dansesalen efterfuldt af en massagecirkel. Rendyrket hygge, især når der står levende lys rundt i kanten af lokalet.

Det er gået fra at alle sidder inde på værelserne og ser film sammen, til vi er mere sammen. Fællesskabet bliver dyrket igen. Men vi kigger ikke kun tilbage, vi ser også fremad. Allerede i næste uge skal vi onsdag besøge Morsø gymnasium og torsdag har vi et gratis arrangement, Gyserhuset Vostrup. Så gå ind forbi facebook og kig nærmere på det.

- Nicoline Smidt

Nu er det nok.

Det er koldt udenfor og folks næser hænger med mere frosset snot, end det burde være muligt. Tilbage efter juleferien og wow, jeg savner bare at være sammen med mine vostrupere, på denne der måde man kun kan være sammen på her. En måde der minder mig lidt om en kæmpe klump nylavet karamel. Da jeg nævnte mit savn her den anden dag, kom fastelavn hurtigere end nogen sinde. For små projekter runger i hjørnerne , efterskolernes aften ramte os og jeg tror aldrig jeg har været mere stolt af vores skole. Der var bare så mange ting der ramte en den aften, ting som at sidde ude på et varmt badeværelses gulv og læse replikker, eller gå en god morgentur hvor man får kastet sne efter sig af sin forstander. Alt dette kunne jeg dele med jer der kom den aften, og det var fuldstændig fortryllende! Lige nu lægger jeg under min dyne og tænker tilbage på alle de ting jeg bare manglede i min juleferie, og de er her nu. Så sent som i går aftes tog vores lærer os ind i den blå hvor vi alle sammen skulle lege hippier og lægge oven på vores dyner imens noget beroligende musik fik os helt i zen. Alt dette er i min hverdag, og jeg forstår stadig ikke at det kan være muligt! Vi stopper vores næser med servietter, hele tiden men det er os fuldkommen ligemeget. Jeg kan ikke få nok. Tak fordi jeg måtte dele alt dette med dig, husk de små ting. De er bedre end de store! - Anne Mohr