Idag skal det handle om noget af det, som jeg og 64 andre elever har befundet os i de sidste par uger – Starten på Vostrup efterskole.
Første skoledag d. 17 august føles som måneder væk, selvom vi ikke engang har gået her i 4 uger. Der er ikke rigtig nogen af os, der kan få hovedet omkring, at vi ikke har gået her længere, for det føles virkelig sådan.
Tiden har ikke gået langsomt, fordi vi har kedet os åndssvagt meget – tværtimod.
Her på Vostrup sker der mere på én enkelt dag, end der derhjemme gjorde på en hel uge. Både for dig som menneske, hvad man når af aktiviteter og ikke mindst dit forhold til alle de andre.
Vi har haft dejlige introuger, hvor vi er kommet tæt på hinanden, lærerne, skolen og K-grupperne.
Første skoledag var både virkelig underlig og helt fantastisk. Langt mindre akavet end jeg havde regnet med dog.
Der blev pakket ud, hilst og uddelt en pokkers masse praktisk info.
Afskeden med forældrene på parkeringspladsen var lidt et af de øjeblikke, man ville markere med knappenåle på et kort over livet. En milepæl. Vi vinkede farvel til alt det gamle og vante og vendte os derefter om for, alene, at gå ind på Vostrup efterskole og starte et helt nyt kapitel.
De første sider i kapitlet må siges at være yderst gode.
Jeg må engang imellem knibe mig selv i armen og tænke om det nu kan være rigtigt, at jeg får lov at bo her et helt år med disse skønne mennesker og lave lige det jeg allerbedst kan lide – men den er god nok.
Hverdagen og Vostrup-magien har for alvor meldt sig nu.
Vostrup-magi er en af de ting man ikke kan sætte ord på, men det er en blanding af hygge, kreativitet, fantastiske mennesker, grin, interne jokes og musik i alle krogene, og så den ekstra ting som bare ikke kan beskrives, men bare skal opleves.
En af mine veninder græd her den anden dag af bare lykke, for som hun selv udtrykte, aldrig har følt sig så hjemme og så accepteret før og der er kun gået 3 uger!
Så ja, Vostrup er himmelsk allerede og at starten her har været fantastisk.
Vostrup er kreativitet, Vostrup er kærlighed, Vostrup er hjem.
Pst! Husk at følg med næste fredag, hvor et nyt indlæg vil blive smidt ud
Skrevet af Sidsel Linea Olesen
